Har du kompetencer og motivation til at være med på rejsen omkring forankring af den nye ældrelov og helhedstænkningen på ældreområdet – så se lige her.
Haderslev Kommunes hjemme- og sygepleje søger teamleder med sygeplejefaglig baggrund og ledelseserfaring.
Brænder du for at bidrage til den fortsatte udvikling af fremtidens ældreområde?
At støtte borgerne i det, der er værdifuldt for dem i deres hverdag og gå foran, sammen med medarbejderne. I at levere god faglig kvalitet, via mindre, faste og tværfaglige teams?
Så er det lige præcis dig vi søger.
I tværfaglige teams i Haderslev Kommune arbejder vi målrettet med at støtte vores ca. 1200 borgere, der har brug for hjemmepleje, sygepleje og genoptræning. Med mange og værdifulde erfaringer fra det ene af vores distrikter, er vi nu i fuld gang med implementering af mindre, tværfaglige teams i hele hjemme- og sygeplejen i Haderslev Kommune.
Vores i alt 27 tværfaglige teams er fordelt i hhv. den nordlige, sydlige og vestlige del af kommunen. En distriktsleder og to teamledere dækker hvert område i tæt samarbejde med nogle funktionsledere. Som teamleder dækker du derfor primært et af de tre områder i kommunen.
Alle tværfaglige teams består af 9-16 medarbejdere med SOSU-hjælpere, - assistenter, ufaglærte, sygeplejersker, terapeuter og pædagoger tilknyttet.
Som støttefunktion og understøttende sparringspartnere til vores distrikter, har vi etableret et tværgående Back Office. Formålet med dette er at understøtte vores fælles retning og udviklingsrejse.
Du vil som teamleder også tilknyttes Back Office, hvor du sammen med lederkollegaer, på tværs af områder, er medansvarlig for udvikling og forankring af f.eks. økonomi, ressourcer og planer, faglig kvalitet og HR og arbejdsmiljø.
Sådan arbejder vi
Vi arbejder med afsæt i Haderslevs fælles vision, mission, fælles værdisæt og Social- og Sundhedsafdelingens fælles strategi - Værdifuld Hverdag samt 4 bundlinjer/fokusområder - menneskeligt, fagligt, netværk og økonomi.
I Strategien har vi givet borgerne et løfte: "Vi vil hjælpe dig med det, der er mest værdifuldt i din hverdag. Det er et løfte, der suppleres af konkrete trædesten og aftryk og som vi alle forpligter os til at arbejde med afsæt i, både i mødet med borgere og i samarbejdet med hinanden.
Vi tilbyder:
Et alsidigt og udfordrende job, med en indholdsrig og afvekslende arbejdsdag, der er fyldt med skønne mennesker og en engageret chef/ledere/personalegruppe, der venter på dig.
Vi er i gang med at løfte hjemmeplejen til nye højder - håber du vil med.
Udpluk af arbejdsområder og ansvar som teamleder:
• Frontløber og medskabende af et sundt arbejdsmiljø. I tæt samarbejde med bl.a. din distriktsleder, AMR, TR,
Fælles TRIO og medarbejdere
• Ansvarlig for at planlægge og koordinere ressourcer og kompetencer så de understøtter og skaber balance
imellem borgernes behov og ønsker, en sund økonomi, den sundhedsfaglige kvalitet, medarbejdernes
trivsel og inddragelse af netværk og pårørende
• Ansvarlig og kompetent ift. planlægning - den daglige drift og understøttelse af koordinatorer/ planlæggere
i udarbejdelse af og opfølgning på de daglige kørelister i tæt samarbejde med medarbejderne
• Ansvarlig for uddelegering og fordeling af sundhedslovsydelser i et samarbejde med de enkelte
medarbejdere og deres individuelle kompetencer
• Ansvarlig for at overenskomstaftaler og arbejdstidsaftaler overholdes samt indgå i samarbejde med
de faglige organisationer
• Ansvarlig for at indberette løn, ferie og fravær i lønstyringssystemet
• Sammen med distriktslederen, ansvarlig for afholdelse af TUS/MUS
• Faglig ledelse og ansvarlig for facilitering af borger samt trivsels-teammøder. Med afsæt i vores fælles
fundament - personcentret omsorg og ledelse og Foran på fagligheds koncept
• Ansvarlig for et konstruktivt og anerkendende samarbejde internt som eksternt
• Deltage i tværgående møder omkring borgersager og i det forebyggende arbejde omkring borgerne
og deres nære
• Ansvarlig for løsning af specifikke aftalte opgaver, ved fravær af distriktsleder.
Den rette kandidat indeholder:
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske. Du er stærk i det relationelle arbejde. Du arbejder fællesskabende og er anerkendende i samarbejdet med kollegaer, borgere og pårørende. Du har flair for og interesse i at balancere drifts- og faglig ledelse, og er ikke bleg for at gå foran i de mange udviklingsskridt, der fortsat skal tages i implementeringen af mindre tværfaglige teams.
Gode IT-kundskaber en forudsætning for, at du kan lykkes i jobbet.
Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.
Lønnen er i henhold til gældende overenskomst på området.
Interesseret i jobbet?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål så kontakt chefkonsulent Dorthea Friedrichsen på telefon 21 83 72 25, afdelingsleder Maibrit K. Steenberg på telefon 21 52 71 34 eller afdelingsleder Rikke M. Nielsen på telefon 23 44 17 81.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt bilag via ansøgningsknappen hurtigst muligt og senest den 22. april 2025.
Vi holder løbende samtaler.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=967c1db0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Haderslev Kommune - Hjemmeplejen, Hjortebrovej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e7ff854f-d5c1-4a75-8cca-a5e6aa78abcb