Er du fortrolig med Beredskabsstyrelsens materiel og vil du være en del af teamet af dygtige medarbejdere på vores depot? Er du systematisk, målrettet og trives i en hektisk hverdag, hvor mange bolde er i luften samtidig? Brænder du for beredskab og vil du gerne være en del af det?
Beredskabsstyrelsen Sydjylland mangler en beredskabsfaglig robust, dygtig og engageret oversergent og hvis du tænker; ”det er lige mig” - er du allerede godt på vej til at kunne blive vores nye oversergent på depotet i Haderslev.
Om os
Beredskabsstyrelsen Sydjylland er Beredskabsstyrelsens operative afdeling i Haderslev. Afdelingen udgør det statslige overbygningsberedskab i Syddanmark og primæropgaverne er opretholdelsen af et døgnbemandet beredskab, uddannelse af ca. 90 redningsspecialister (værnepligtige) og 30 befalingsmandselever om året, samt vedligeholdende uddannelse for ca. 50 frivillige.
Logistikcentret, hvor stillingen er placeret, er en dynamisk enhed på knap 20 medarbejdere, som varetager opgaver på autoværksted, materieldepot, munderingsdepot, forsyning samt lager og vaskeri.
På Logistikcentret er vi flere forskellige personalegrupper, med forskellig faglig baggrund. Vi har både uniformerede og civilt ansatte. Logistikcentrets løsning af opgaverne er med til at sikre Beredskabsstyrelsens indsatsevne, og Logistikcentrets medarbejdere giver derfor en hjælpende hånd til de kolleger der har behov – uanset rang, uddannelse og normalt fagområde.
Vi omgås helt uformelt og er gode til, at smile og grine sammen uden, at arbejdet af den grund standser. Vi samles om beredskab når forholdene kræver det og vi støtter uddannelsen af værnepligtige og sergentelever i dagligdagen.
Om stillingen
Du vil indgå i et team på depotet, der løser mange forskellige opgaver, og hvor du bidrager til at sikre fleksible, udviklende og effektive opgaveløsninger til gavn for beredskabscentrets ansatte, værnepligtige og frivillige. Du medvirker til et godt samarbejde med tjenestestedets øvrige personale, Beredskabsstyrelsens centrale og decentrale enheder samt eksterne samarbejdspartnere.
Beredskab og uddannelse er kerneområder i ved beredskabsstyrelsen Sydjylland og som ansat på depotet, vil du være en del af den støttestruktur, der er afgørende nødvendig for, at kerneopgaverne kan varetages.
Du vil indgå i et team på depotet, der håndterer både materiel og mundering – dit primære arbejdsområde vil være materielområdet, men du vil også skulle støtte op på munderingsområdet når der er behov for det.
Arbejdsopgaverne kan være mange, herunder klargøring samt ind- og udlevering af udstyr, reparation og vedligehold, afsende og modtage materiel i Forsvarets forsyning- og vedligeholdelsesstruktur, dokumentation via SAP DeMars, mønstring mv.
Du vil opleve, at du sammen med de øvrige i teamet, vil være helt centrale i at holde depotets materiel i bedste stand og skal kunne trives på en arbejdsplads, hvor dagen ofte ender med at indeholde andre opgaver end dem der var planlagt.
Du vil indgå i Beredskabsstyrelsens 24 timers vagtberedskab i den vagthavendegruppe, der matcher dine kompetencer. Hvis du ikke har uddannelsen til at varetage en vagthavendefunktion, skal du være indstillet på at erhverve dem
Om dig
Følgende kompetencer vil være prioriterede:
- Du har en bred beredskabsfaglig baggrund og kender Beredskabsstyrelsens materiel indgående
- Har gennemført og bestået Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse, er oversergent eller er sergent med ønske og evner til at gennemføre oversergentuddannelsen
- Er god med hænderne og er god til IT
- Kan arbejde selvstændigt
- Er samarbejdsorienteret
- Er fleksibel over for hvilke opgaver der skal løses, og hvordan de bliver løst
- Er stabil, pligtopfyldende og omhyggelig
- Har en håndværksmæssig babbrund
- Har logistisk erfaring
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til, at kontakte leder af depoter, Steffen Hungeberg telefon 7285 2560.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 29. august 2025. Samtaler forventes gennemført snarest herefter. Ansættelse efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Beredskabscenter Sydjylland, Vilstrupvej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a9e5b8b8-342c-4d9c-ac68-817968bb6be5