Bliv officer i operations- og efterretningssektion ved XIII Let Infanteribataljon i Haderslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et operativt mindset, god fysisk form og brænder du for såvel uddannelse af soldater og enheder som planlægning og føring, så søger vi engagerede og dygtige officerer til Operations- og Efterretningssektion i staben ved XIII Lette Infanteribataljon. Tjeneste i staben giver desuden et godt afsæt for at blive underafdelingschef i XIII.


Om os

1. januar 2019 blev XIII Lette Infanteribataljon opstillet ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er operativt underlagt og under kommando af 2. Brigade, og den har Slesvigske Fodregiment som sit stamregiment.

Det særlige ved XIII er, at den i sin grundstruktur er organiseret som en kampbataljon med tre lette infanterikompagnier og et stabskompagni, der indeholder alle bataljonens specialer til oprettelse og drift af føringsinstallationer, forsyningsområde og afdelingsforbinderplads samt bataljonschefens tyngdemidler i form af middeltung morter, opklaring, finskytter og panserværnsmissil. Herudover råder bataljonen også over et uddannelseskompagni, der gennemføre HBU og HRU, blandt andet til friskning af de stående kompagnier. Det giver en unik mulighed for i den daglige tjeneste at få indblik i og erfaring med både elementer fra forskellige tjenestegrene og Hærens forskellige uddannelser og opgaver lige fra værnepligt til opstilling af enheder til internationale operationer og beredskaber.

Med undtagelse af 3 lette infanterikompagni, der ikke er formeret endnu, er bataljonen opbygget og i gang med dels at konsolidere det fundament, der er formet igennem de seneste år, og dels fortsæt at udvikle og optimere de eksisterende kapaciteter, så XIII er og vedbliver med at være en kapacitet, der med kort varsel kan deployeres og indsættes enten delt eller samlet i et af verdens mange brændpunkter.

Om stillingen

Vi søger både en operationsofficer (OPO) og efterretningsofficer (EO) til staben, som indgår i henholdsvis operationssektionen, S3, og efterretningssektionen, S2.

I den daglige tjeneste forestår du som EO eller OPO sagsbehandling og koordination af BTN forskellige opgaver, eksempelvis planlægning og tilrettelæggelse af øvelser, klargøring af enheder til nationale og internationale opgaver etc. Der vil være opgaver som kan løses af både en EO eller OPO, og hvor tildelingen af opgaven alene sker ud fra en belastningsbetragtning, og så er der opgaver, som er ressortspecifikke. Eksempelvis varetager S2 alt vedr. den militær sikkerhedstjeneste.

Når BTN øver eller indsættes i sin krigsopgave indgår du som enten EO eller OPO på BTN FØINST (OPS/PLANS), hvor du som:

• EO bidrager til STARB med efterretninger og analyser af FJ og andre relevante aktører samt udarbejder BTN indhentningsplan. Under gennemførelsen sørger du for BTN situationsbillede er opdateret og delt, således at BTNCH, men også KMPCH har et så godt beslutningsgrundlag som muligt.

• OPO bidrager du til STARB med TN-analyse og vurderinger af egen og naboenheders situation, herunder støtte, mhp i samspil med EO, at udvikle muligheder for BTN håndtering af opståede taktiske situationer eller nye opgaver, som bidrager til BTNCH beslutningsgrundlag.

I det daglige referer du til enten chefen for S2 eller chefen for S3, som også vil være dem, der gennemføre jobsamtalen.

Stillingen giver dig indsigt og erfaring med såvel de operative forhold for en kampbataljon i felten som for de administrative, forvaltnings- og uddannelsesmæssige aspekter ved den daglige tjeneste og uddannelse i garnison og på øvelser. Det giver et solidt afsæt for at blive CH for en UAFD ved XIII, ligesom det også giver en god ballast for en videre karriere i Hæren og Forsvaret.

Om dig

Du har gennemført Føringskursus eller tilsvarende. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, der er i gang med, eller er vurderet egnet til gennemførelse af FØK.

Du har, som minimum, kendskab til stabsmetodikken og kan arbejde med større og mere komplekse planlægningsopgaver selvstændigt såvel som i samarbejde med andre.

Du har relevant efterretnings og/eller operativ erfaring fra underafdelings- og gerne bataljonsniveauet. Opgaver fordeles og tildeles bl.a. på baggrund af dine kompetencer. Ved behov efteruddannes du naturligvis mhp. at sikre at du har de rette kompetencer til at løfte BTN mange forskellige opgaver.

Du har en professionel indstilling til tjenesten og ønsker at dygtiggøre dig inden for planlægning og gennemførelse af militære operationer, uddannelse af soldater, samt generel drift af en bataljon i garnison. Herudover ønsker du at udvikle og vedligeholde dine grundlæggende militære færdigheder inden for især fysisk træning, skydning og feltvanthed, idet bataljonens opgaver fordrer mental og fysisk robusthed.
Du er analytisk stærk, behersker dansk og engelsk kommunikation i skrift og tale, samt er fremsynet i både planlægningen og handling.

Du har helhedssyn og kan skabe resultater. Du arbejder systematisk og er i stand til at have flere bolde i luften samtidigt. Du er initiativrig, ansvarsbevidst og selvstændig. Du arbejder målrettet og struktureret, men kan hurtigt tilpasse dig skiftende situationer.

Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer. Du ønsker at bruge din erfaring til at gøre bataljonen bedre.

I din ansøgning skal du markerer om du primært søger EO eller OPO stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om EO-stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for S2 kaptajn Phil Elson, SLFR-13-S20A, tlf. +45 61 22 33 31

Hvis du vil vide mere om OPO-stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for S3 kaptajn Zaya Youkhanis, SLFR-13-S30A, tlf. +45 41 34 51 16

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er 3. november 2024, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Ved Slesvigske Fodregiment uddannes soldater, og i løbet af forligsperioden vil det nye regiment blive stadig mere synligt som følge af de uddannelsesmæssige, administrative, operative og ceremonielle opgaver, der bliver løst ved regimentet.
Fra 2019 opstilles XIII Let Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.
Bataljonen skal indledningsvist opstille stab og ét kompagni i 2019, og gradvist opbygges til en professionel kampbataljon, indsættelsesklar i det fulde spektrum af opgaver.
Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.

Slesvigske Fodregiment har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune.

Haderslev Kommune kan tilbyde tilflytterservice via kontakt til boligforeninger i Haderslev og omegn - Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Magnus Fink Nielsen tlf.: 24660312.

Jobmatch er et tilbud til medflyttende partner, hvor et CV kan sendes til lokale virksomheder i nærområdet for et muligt job, kontakt FPS Partner Eva Thomsen, FPS-EET@mil.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kaserne, Louisevej , 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128955

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet