Bliv institutionsleder for daginstitutionen Chilli i Haderslev Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores nuværende leder har fået nye udfordringer i en anden daginstitution i kommunen, søger vi en engageret og faglig dygtig leder til en spændende lederstilling, som øverste leder af daginstitutionen Chilli bestående af 2 afdelinger/matrikler.
 
Tiltrædelse pr. 1. januar 2025.  

Daginstitutionen Chilli består af to afdelinger: Afdeling Hoptrup med ca. 57 børn i alderen 0-5 år og afdeling Marstrup med ca. 40 børn i alderen 3-5 år.  

Institutionslederen har det overordnede pædagogiske, personalemæssige og økonomiske ansvar for fællesinstitutionen. Institutionslederen er øverste leder i et lederteam, som foruden institutionslederen består af 2 erfarne daglige pædagogiske ledere. De daglige pædagogiske ledere er ansvarlige for den nære pædagogiske ledelse i hver deres afdeling. 

Der er således en erfaren ledergruppe bestående af to daglige pædagogiske ledere med forskellige ledelsesprofiler, som supplerer hinanden godt, og som er vant til et åbent ledelsesrum. Den nye institutionsleder forventes derfor fra starten at indgå i et tæt samarbejde med de to daglige ledere omkring videreførelse og udvikling af den eksisterende pædagogiske strategi og retning for institutionen.

Daginstitutionen Chilli er beliggende i kommunens distrikt syd, hvor institutionslederen, sammen med de øvrige ledere af kommunale og selvejende daginstitutioner i distriktet, indgår i distriktsråd syd på dagtilbudsområdet. I distriktsrådet varetages en fælles opgave med at koordinere brugen af de fælles ressourcer til daginstitutioner i distriktet. De fælles ressourcer omfatter pladserne i ressourcegrupper, to tværgående praksisvejledere som arbejder med at styrke læringsmiljøerne i kommunale og private daginstitutioner samt et budget med frie midler til særlige pædagogiske indsatser, mellemformer mv. i distriktets institutioner. De fælles ressourcer allokeres i månedlige distriktsrådsmøder i distriktet.  

I Haderslev Kommune arbejdes med at indfri intentionerne med den styrkede pædagogiske læreplan, samt de kommunale mål for styrkelse af de almene læringsmiljøer. Herunder fokus på faglig refleksion, stærke børnefællesskaber, løbende justering af lege- og læringsmiljøer, samt tæt opfølgning på det enkeltes barns trivsel og udvikling. Alt sammen i tæt koordinering og samarbejde med forældre, skole og tværgående funktioner som Sundhedsplejen, Det rådgivende team (PPR) og Familierådgivningen.

Daginstitutionen Chilli har en velfungerende og engageret forældrebestyrelse, som er vant til et tæt og tillidsfuldt samarbejde med institutionens ledelse. Der er ligeledes et meget tæt og velfungerende samarbejde med Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup, som er nabo til afdelingen i Hoptrup. I det hele taget er der etableret et stærkt lokalt samarbejde med en lang række lokale aktører, som forventes videreført til gavn for børn, forældre og lokalområdet. Vi søger derfor en institutionsleder med stort pædagogisk, ledelsesmæssigt og lokalt engagement, som kan stille sig i spidsen for Chillis videre drift og udvikling.  

Vi tilbyder dig bl.a.: 

  • Mulighed for at præge den videre udvikling af daginstitutionen i tæt samarbejde med dine 2 daglige pædagogiske ledere, medarbejdere, bestyrelse, forældre og øvrige samarbejdspartnere.
  • Mulighed for at sætte dig i spidsen for det videre arbejde med styrkelse af de almene læringsmiljøer i daginstitutionens 2 afdelinger. 
  • Plads i et tæt distriktssamarbejde mellem skoler og dagtilbud i distrikt syd med den gode sammenhæng for barnet og familien i fokus.   
  • En vigtig plads i en velfungerende gruppe af dagtilbudsledere og dagtilbudschef, som er kendetegnet af gode relationer, højt til loftet og høje faglige ambitioner for styrkelse af de almene læringsmiljøer i dagtilbudsområdet. 
  • Gode og velordnede løn- og ansættelsesvilkår. 

Vi forestiller os, at du: 

  • har en pædagogisk baggrund, samt erfaring med ledelse af et dagtilbud, herunder gerne erfaring med ledelse af ledere
  • har høje ambitioner for det enkelte barns læring, udvikling og trivsel
  • arbejder struktureret, og har flair for økonomi- og ressourcestyring
  • formår at oversætte overordnede politiske beslutninger til pædagogisk kvalitet i børnenes læringsmiljøer
  • er anerkendende og inddragende i din tilgang til ledelse, herunder fokus på inddragelse af lokalt MED og TRIO-samarbejde 
  • har en lederuddannelse, eller er indstillet på at påbegynde lederuddannelse 
  • har et positivt menneskesyn - et godt humør, god energi og humor.

Vil du vide mere?
Har stillingen vakt din nysgerrighed, så kontakt endelig dagtilbudschef Thomas Andersen på telefon 21 57 34 48 eller daglig pædagogisk leder i afdeling Hoptrup Trine Søeberg, der er konstitueret institutionsleder i perioden frem til opstart af ny leder, på telefon 51 23 40 53 for yderligere information.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Stillingen er på lederoverenskomst. 
 
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante papirer via ansøgningsknappen senest mandag den 11. november 2024 kl. 08:00. 

1. samtalerunde forventes afholdt tirsdag den 19. november 2024 i tidsrummet 08.00 – 14.00.  
2. samtalerunde forventes afholdt fredag den 22. november 2024 i tidsrummet 08.00 – 12.00. 

Efter 2. samtalerunde tages der personlige referencer efter nærmere aftale med kandidaten. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cb03f5b3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kommune - Børnehuset Chilli, Hoptrup Hovedgade, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129563

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet