Vil du være en del af et solidt og innovativt team? Kunne du tænke dig, at være med til at organisere og kontrollere uddannelsesplanlægning? Vil du bidrage til at udvikle og implementere digitalisering af vores administrative processer, samt være ansvarlig for uddannelsesdata og støtte til kvalitetssikringen i erhvervsrettet konstabeluddannelse for Hærens konstabler i kamptropperne? Så har vi en spændende stilling til dig.
Om EKU – (Erhvervsrettet konstabeluddannelse)
EKU sektionen er en del af Hærkommandoen, hvor vores primære opgave er at implementere tiltag for hærens konstabler, så de kan opnå status som faglærte soldater og derved erhverve sig et fagbevis.
I øjeblikket gennemføres EKU ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige kaserner. Med det nye forsvarsforlig vil EKU blive udbredt til hele hæren i 2026.
Dele af EKU udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler. Uddannelsen bliver sluttelig en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og uden for Forsvaret.
Om os
EKU sektionen ved Hærkommandoen består af 20+ dygtige og engagerede militære og civile ansatte, der har base i Karup og på de fem tjenestesteder ved kamptropperne og snart ved alle enheder i Hæren.
Vi bestræber os på at møde de mange og varierede opgaver, med høj faglighed, engagement, en positiv indstilling og en uformel omgangstone.
Sektionens fornemmeste opgave er at udvikle, implementere, samt administrere EKU i rammen af hærens uddannelsesportefølje.
Sektionen er i gang med en stor udvikling. EKU ordningen skal udbredes permanent til hele hæren. Det kræver en mere robust organisation end den nuværende. Vi er derfor i færd med at ansætte en række nye medarbejdere der skal støtte os og hæren med at udvikle og implementere den nye EKU, samtidig med, at vi fortsætter ordningen for de soldater der allerede er i gang med at blive faglærte soldater.
Om stillingen
Som EKU-vejleder har du ansvaret for koordinationen af grundfagsundervisning på dit lokale tjenestested. Den primære koordinationsopgave er aktuelt, at identificere og planlægge grundfagsundervisning, som udbydes af uddannelseskonsortiet NEXT.
Hovedopgaver:
- planlægge og koordinere grundfagsundervisning på det lokale tjenested
- afklare soldaternes behov for grundfagsundervisning ved uddannelsesstart
- støtte øvrige EKU-vejledere i koordinering og afklaring af soldaternes behov for uddannelse
- bidrage til udvikling, implementering og drift af pilotprojekt Erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU) i samarbejde med medarbejderne i EKU elementet og øvrige aktører, herunder Forsvarets styrelser, Hærens myndigheder og erhvervsskolerne
- gennemføre administrativ koordination med regimentet og EKU ledelse om implementering og gennemførelse af EKU. I den forbindelse udarbejde løbende rapportering vedrørende status ved tjenestestedet
- ansvarlig for gennemførelsen af det lokale uddannelsesudvalg, herunder behovet for koordination med interne og eksterne deltagere
- ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde lokale bestemmelser, direktiver og vejledninger i forbindelse med de lokale uddannelsesudvalg. Dette skal ske i henhold til de gældende bestemmelser og direktiver fra EKU
- ansvarlig for den nødvendige sagsbehandling ved det lokale tjenestested
- koordinere behov for undervisning/rådgivning i læringsplatformen Moodle ved det lokale tjenested
- forestå vejledningen af konstablerne under hele deres EKU uddannelsesforløb. Herudover bistå det lokale tjenested med relevant vejledning og koordination af tjenesteplaner med henblik på optimering af EKU processen
- støtter efter nærmere aftale EKU sektionen med andre uddannelsesrelaterede opgaver
Du skal være fleksibel og alsidig. Du har en generel bred forståelse for uddannelse og ønsker at være en del af et udviklingsprojekt. Endvidere har du forståelse for de udfordringer, det medfører at være en del af et nyskabende projekt, hvor forskellige fagligheder skal arbejde sammen.Du er imødekommende, har let ved at indgå relationer og er god til at samarbejde med andre mennesker. Du forstår dig på det hele menneske – og du er struktureret, omhyggelig og har fokus på kvalitet og forståelse for, at der er behov for overholdelse af – og levering til deadlines.
Du arbejder selvstændigt og er god til selv at tage initiativ til at løse pålagte opgaver, men også de afledte opgaver, som automatisk opstår i et nyt projekt. Du er indstillet på at tilpasse både arbejdstid og arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og implementering af et nyt projekt.
Dit faste tjenestested vil være på Haderslev Kaserne, med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Du skal forvente et antal rejsedage i forbindelse med besøg, og koordinering af uddannelsen ved de forskellige enheder rundt om i landet, såvel som ved øvrige militære myndigheder og civile erhvervsskoler.
Vi ønsker os en kandidat, som indeholder flg.:
Du er nysgerrig og åben over for nye muligheder og besidder samtidig evne til at forstå andre og har selvindsigt. Du har gode kontaktfærdigheder og er god til at skabe relationer. Hvis du har grundlæggende forståelse for sammenhængen mellem hærens uddannelser og civile uddannelser, vil det være meget fordelagtigt.
Kan du byde ind med hele, eller dele af følgende opgaver er det en stor gevinst:
- offentlig forvaltning og administration ved samarbejde med eksterne leverandører
- sagsbehandling ved anvendelse af KESDH WorkZone
- sagsbehandling i SAP/DeMars på personelområdet
- uddannet som samtaleleder
- det civile uddannelsessystem under Børne- og Undervisningsministeriet (BOUM)
- viden om erhvervsuddannelser (EUD)
- Forsvarets Uddannelsesstrategi og ledelsesgrundlag
- administration af arbejdstid.
- pædagogisk- eller didaktisk uddannelse, for eksempel folkeskolelærer eller diplomuddannelse i erhvervspædagogik.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschefen for EKU sektionen: kaptajn Thomas Stoltze Andersen, FKO-H-EKU0A@MIL.DK tlf.: 2271 7939.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025 og samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
Om Hærkommandoen
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Haderslev Kaserne, Louisevej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/889f00db-377c-4841-b159-0d842d227d73