Bliv brandingansvarlig for Slesvigske Fodregiment og styrk Forsvaret som attraktiv arbejdsplads

dato

Vil du være med til at styrke fortællingen om Forsvaret som en attraktiv arbejdsplads og bidrage til, at vi tiltrækker og tilknytter de rette medarbejdere, der kan være med til at sikre kampkraft til det danske Forsvar?

Vi søger en dygtig kollega, der skal være branding ansvarlig for Slesvigske Fodregiment i Haderslev. Som bindeled mellem regimentets enheder, regimentsstaben og samarbejdspartnere, får du en central rolle i at udvikle og implementere aktiviteter, der understøtter regimentes fælles brand strategi – og samtidig sikrer, at Hærens unikke identitet fremtræder tydeligt.

Om os

Forsvaret står midt i en historisk udvikling og skal vokse markant for fortsat at kunne forsvare Kongeriget og de værdier, vores samfund bygger på. Derfor har vi brug for en dygtig kollega – og her kommer du ind i billedet.

Som en del af Presse- og Informationselementet i Ledelsessektionen ved Slesvigske Fodregiment får du din daglige gang på Haderslev Kaserne. Her arbejder vi målrettet med branding og markedsføring af Forsvarets mange job, uddannelser, værnepligt og lærepladser i tæt samarbejde med blandt andre Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.

Vi værdsætter et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både fordybelse, sparring og humor – og hvor det skal være sjovt, inspirerende og lærerigt at gå på arbejde.

Om stillingen

Du refererer til din nærmeste foresatte og får et selvstændigt ansvar for både ekstern og intern kommunikation.

Du udvikler, producerer og formidler ekstern kommunikation til blandt andet hjemmesider, pressemeddelelser og Forsvarets digitale platforme. Samtidig driver du den interne kommunikation, herunder intranet (SharePoint), nyhedsbreve, informationsmaterialer og ledelseskommunikation.

Du vedligeholder og udvikler myndighedens visuelle identitet, herunder opdaterer velkomstfolderen. Du rådgiver og understøtter ledelsen og bidrager aktivt til udarbejdelsen af kommunikationsstrategier, kommunikationsplaner og interessentanalyser.

Du opsøger aktivt de gode historier fra Slesvigske Fodregiment og omsætter dem til artikler, reportager og nyheder, der styrker regimentets synlighed og position i samfundet.

Du producerer efter behov foto og video samt udvikler videovejledninger til e-læring. Derudover deltager du i relevante interne og eksterne samarbejdsfora.

Stillingen er en projektansættelse på 2 år med mulighed for forlængelse

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse eller erfaring inden for kommunikation og/eller marketing
  • Trives i spændingsfeltet mellem strategi og praktisk eksekvering, hvor interessentledelse prioriteres.
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter.
  • Er proaktiv, idérig og motiveres af at skabe resultater.
  • Kan arbejde selvstændigt og trives som den daglige faglig støtte og sparringspartner for Hærkommandoen og Forsvarskommandoen.
  • Du foretrækker, at få tingene gjort – også når det kræver, at du selv får ”jord under neglene”.
Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Chef Henning Roland Dons på 40246928
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte:

  • HR-konsulent Mathias Fonskov på 3266 5657
Ansøgningsfrist er den 15. april 2026. Samtaler forventes gennemført herefter.
Vi ønsker, at du starter efter aftale.
Ansøgning sendes elektronisk via linket i annoncen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kaserne, Louisevej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6e83f984-96ec-4c13-a69f-cffb6548626a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet