Da vores dygtige afdelingsleder har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny fra 1. februar 2025 eller snarest derefter. I august 2021 sparkede vi overbygningen på Den Nye Friskole i gang og havde første 9. klasse igennem i sommers. I den videre etablering og udvikling af overbygningen er du en vigtig brik.
Vi søger en afdelingsleder, der brænder for grundskolens ældste elever og har både lyst og drive til at tage førertrøjen på og gå foran. Fællesskab og faglighed er nøgleord for dig - måske har du erfaring fra andre friskoler eller en efterskole?
Da undervisning indgår som en vigtig del af stillingen (ca. 60 %), skal du kunne undervise i matematik og naturfag på afgangsprøveniveau. Desuden skal du være indstillet på at tage teten på fællesskabsfremmende fritidsaktiviteter, som er del af konceptet for overbygningen hos os.
Vi forventer af dig som kommende kollega, at:
- du i samarbejde med kolleger og elever vil være med til at skabe et anderledes og kreativt skoletilbud til vores overbygningselever.
- du er en dygtig og levende underviser med “noget på hjerte”.
- du brænder for lærerfaget og kan skabe begejstring og teamspirit.
- du har lyst til at tage lederrollen på dig.
- du besidder en god portion personlig integritet, humor, og varme.
- du har lyst til fra starten at sætte dit personlige præg på vores overbygning, hvor faglighed, dannelse, og plads til at undre og fordybe sig, skal være nøglebegreber.
Vi tilbyder dig som kommende kollega:
- En veletableret friskole med et godt og udviklende arbejdsmiljø – med fællesskabet som et nøgleord.
- Et stærkt ledelsesteam, bestående af afdelingsleder for mellemtrin samt skoleleder.
- Mulighed for at tage en lederuddannelse
- Faglighed, dannelse og kreativitet er omdrejningspunkt i det daglige skolearbejde - og der er kort vej fra ide til handling.
- Selvtilrettelagt forberedelsestid i eget hjem eller på skolen og generel høj grad af fleksibilitet.
- Et personalerum fyldt med dygtige, kreative og skønne ansatte, der glæder sig til at møde netop dig.
Vi forventer, at du orienterer dig yderligere om skolen og vores værdigrundlag inden en eventuel samtale på www.dennyefriskole.dk
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så skriv og fortæl os hvad du kan, og hvad du brænder for.
Vi tilbyder dig en fast stilling på fuld tid, som afdelingsleder for overbygningen i et levende og kreativt friskolemiljø med engagerede og dygtige kolleger.
Vil du vide mere om stillingen eller besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Vivi Sandberg på tlf. 60208681 på hverdage mellem 8 og 17.
Hvis du er interesseret, vil vi gerne modtage din ansøgning, dit CV og andet relevant materiale hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Send det til visa@dennyefriskole.dk
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Den Nye Friskole, Birkmose, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153971