Administrativ sagsbehandler til Myndighed Hjælpemidler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Myndighed Hjælpemidler søger en administrativ medarbejder pr. 1. oktober 2023. Ansættelsen er på 37 timer.

I Social og Sundhed i Haderslev Kommune sætter vores tilgang "Værdifuld Hverdag – hver dag" retningen. Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske og hjælper dem, via de løsninger vi allerede har - og er ved at opbygge.

Vi samarbejder med borgerne og andre afdelinger om at facilitere velfærd og finde den bedst mulige løsning for den enkelte borger. Vi tror på, at vi er bedst, når vi skaber løsninger sammen. Vi søger en selvstændig kollega, som kan se værdien i at være en holdspiller. 

Du vil indgå i Hjælpemiddelteamet, som består af terapeuter og administrative medarbejdere, som varetager sagsbehandling på hjælpemiddelområdet indenfor Servicelovens §§ 112, 113, 114, 116 og Arbejdsmiljøloven § 15.
Der er 17 medarbejdere i teamet.

Du vil indgå i en gruppe af 3 administrative sagsbehandlere og skal sammen med dem varetage sagsbehandling på hjælpemiddelområdet indenfor områderne inkontinens, kropsbårne hjælpemidler og hjælpemidler fx syns- og hørehjælpemidler.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet inden for offentlig administration, gerne med en kommunomuddannelse
  • har erfaring med eller stor interesse for sagsbehandling indenfor de ovennævnte områder
  • er serviceminded, beslutningsdygtig og kan prioritere din dagligdag
  • har lyst til at arbejde tværfagligt og selvstændigt
  • er engageret i udviklingen af myndighedsafdelingen 
  • er robust og klar på din rolle som myndighedsperson, hvilket har stor betydning i forhold til samarbejdet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • har erfaring med IT, vi bruger Cura og Office-pakken
  • har kørekort og acceptabel straffeattest.

Vi kan tilbyde:

  • et selvstændigt job, hvor ansvar og kompetence i stor udstrækning er uddelegeret
  • engagerede kolleger i et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor sparring og vidensdeling prioriteres
  • målrettet introduktion og oplæring
  • en travl afdeling med uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos teamleder Mona Hansen på telefon 28 77 69 83.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 27. august 2023 kl. 12.

Vi holder samtaler den 29. august 2023.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8153a438)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjælpemiddelteamet, Christian X's Vej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8153a438&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887734

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet