Administrativ medarbejder til Slesvigske Fodregiment

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er på udkig efter en medarbejder med flair for tal, Excel og masser af motivation.

Om os

Staben ved Slesvigske Fodregiment løser i fred, krise og krig mange forskellige opgaver for alle enheder i Haderslev Garnison. Staben består af Ledelseselementet, Personelsektionen (S1), Efterretningssektionen (S2), Operationssektionen (S3) og Logistiksektionen (S4). Hertil kommer vores reserve som deltager i forskellige opgaveløsninger.

Du vil blive en del af Slesvigske Fodregiments administration- og personelforvaltningssektion i daglig tale S1. Her vil du indgå i et team med både civile og militær kollegaer.

I det daglige er vores hverdag præget af en uformel omgangstone, hvor der er plads til gode sociale fællesskaber og fagligt sammenhold.

Vi støtter og rådgiver Slesvigske Fodregiments chef og ledere med HR og du vil derfor skulle kunne kommunikere professionelt både i skrift og tale.


Om stillingen

Du vil bidrag med ajourføring af personelplaner, udfærdige lønaftaler i.h.t. Forsvarets Nyløns politiker, samt oprettelse af stillingsopslag.

Du vil skulle indgå i et samarbejde med økonomisektionen, idet dit vigtigste arbejdsredskab bliver Forsvarets lønsum styringssystem (PCP) og Business Intelligence (BI).

Du skal kunne arbejde ansvarligt og bidrage til sagsbehandling.

Du vil indgå i et team, hvor forvaltning og formidling er en stor del af hverdagen.


Om dig

Du skal have godt med motivation da du skal være vores ekspert i Forsvarets lønsum styringssystem og i Business Intelligence i SAP samt have godt med gåpåmod.

Du skal have talforståelse og være velbevandret i brugen af Excel.

Vi forventer, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration.

Du skal være klar på en omskiftlig hverdag, med mange opgaver som skal prioriteres.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængig af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være Haderslev.

Overvejer du at flytte til Haderslev Kommune? Så besøg http://www.boihaderslev.dk/.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for administration- og personelforvaltningen, afdelingsleder Jytte Damm-Nielsen, tlf. 72 83 12 39.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-SMK@mil.dk eller på tlf. 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er 28. maj 2024, idet samtaler gennemføres i Haderslev umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Ved Slesvigske Fodregiment uddannes soldater, og i løbet af forligsperioden vil det nye regiment blive stadig mere synligt som følge af de uddannelsesmæssige, administrative, operative og ceremonielle opgaver, der bliver løst ved regimentet.
Fra 2019 opstilles XIII Let Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.
Bataljonen skal indledningsvist opstille stab og ét kompagni i 2019, og gradvist opbygges til en professionel kampbataljon, indsættelsesklar i det fulde spektrum af opgaver.
Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kaserne, Louisevej , 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048583

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet