Administrativ medarbejder søges til Handicap, Bo og Beskæftigelse i Haderslev Kommune

dato

Er du administrativt uddannet med solide kompetencer, og drømmer du om nye udfordringer, så har vi stillingen! 

I Haderslev Kommune, Handicap, Bo og Beskæftigelse, søger vi en ny kollega hurtigst muligt, men senest den 1. maj 2025. Timetallet er 37 timer pr. uge, men vi er naturligvis indstillet på at tage en dialog, i forhold til at skabe en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Hvem er vi 
Du bliver en del af Fællesadministrationen, som lige nu er et team på tre medarbejdere, der varetager den administrative understøttelse af 16 botilbud og 3 værkstedsområder. 

Fællesadministrationen er organisatorisk placeret under afdelingen Handicap, Bo og Beskæftigelse, der er tilknyttet Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed, under direktørområdet Social og Sundhed i Haderslev Kommune.

I Social og Sundhed, sætter "Værdifuld Hverdag – hver dag" retningen. Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske. Læs mere om 'Værdifuld Hverdag - hver dag' her. 

Samtidig arbejder vi ud fra Haderslev Kommunes nye organisationsgrundlag: Ambitioner, Resultater, Fællesskab og Dialog.

Om jobbet  
Som administrativ medarbejder vil du skulle varetage mangeartede administrative opgaver, så som betaling af faktura og oprettelse af nye medarbejdere. Du får to områder, hvor du får et særligt ansvar, hvilket indbefatter vedligeholdelse af hjemmesider og ledsageordning efter servicelovens § 97. Du vil skulle varetage alle opgaver i relation til ledsageordningen. Det indbefatter blandt andet rekruttering af nye ledsagere.

Reference
Du kommer til at referere direkte til Tina Hansen Andersen, der er afdelingsleder for Handicap, Bo- og Beskæftigelse. 

Hvem er du?
Vi søger en medarbejder, der trives med at være en del af en central støttefunktion for et større driftsområde. Du er kontoruddannet og har erfaring fra en lignende funktion, gerne i en kommune. Du har interesse for økonomi, erfaring med Office-pakken, specielt Excel og PowerPoint, og er i det hele taget hurtig til at tilegne dig nye IT-kompetencer.  Du er af natur udviklingsorienteret og serviceminded. Du holder af at finde løsninger på hverdagens udfordringer, arbejder struktureret og evner at prioritere din arbejdsdag. I din skriftlige og mundtlige kommunikation udviser du en anerkendende tilgang. Det er en fordel, hvis du har erfaring med personaleadministration.

Hvis du synes, det lyder spændende 
Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Hansen Andersen på telefon 24 85 95 53, for en uformel dialog om jobbet.   

Forventet ansættelse hurtigst muligt, dog senest den 1. maj 2025.  

Løn: Vi kan tilbyde en individuelt sammensat løn ud fra din uddannelse og erfaring efter overenskomst.

Ansøgning 
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest søndag den 16. marts 2025. 

Ansættelsessamtaler afholdes mellem kl. 10.00 - 16.00 den 19. marts 2025 på Christian X’s Vej, 6100 Haderslev.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8c739c68)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kommune - Handicap, Bo og Beskæftigelse, Christian X's Vej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b5b4262e-3607-448f-ab86-7df48cb95182

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet