Vil du have en uddannelse, hvor du på to år kan få både praktisk erfaring og teoretisk viden til at kunne varetage et job som f.eks. sekretær, sagsbehandler eller koordinator lige bagefter? Vi søger fire engagerede og ambitiøse kontorelever med speciale i offentlig administration, og du kan blive en af dem.
Om stillingen
Som kontorelev bliver du en vigtig del af det team, du kommer ind i. Du får et teoretisk fundament gennem uddannelsen og praktisk erfaring i to forskellige afdelinger. Gennem forløbet får du ansvar for konkrete opgaver inden for administration, sagsbehandling, mødeplanlægning og kommunikation. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne medarbejdere og have din hverdag sammen med din vejleder. I de to år vil din primære tid være i din afdeling, mens skoletiden er ca. 15 uger i alt.
Fremtidsmuligheder
Efter endt uddannelse vil du stå stærkt rustet til at påtage dig opgaver inden for den offentlige sektor. Der vil være gode karrieremuligheder, hvor du f.eks. er kvalificeret til at søge stillinger som sekretærer, koordinatorer, sagsbehandler eller lignende. Den brede erfaring du har opnået gennem uddannelsen, åbner både døre til specialist- og generalistområder i organisationen. Du får også gode muligheder for kompetenceudvikling og nye karriereveje – vi har eksempler på medarbejdere, der startede som elev og i dag er chef for et helt område.
Dine ansvarsområder
• Assisterende opgaver inden for administration, sagsbehandling og koordination
• Håndtering af dokumenter, herunder arkivering og opdatering
• Mødeplanlægning og koordinering af arrangementer
• Kommunikation med interne og eksterne interessenter
• Bidrag til effektiv drift af kontoret.
Du får
• En udviklende og alsidig kontoruddannelse, hvor vi i fællesskab leverer vækst og velfærd
til kommunens borgere, virksomheder og foreninger
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• Et godt elevfællesskab med sociale arrangementer og faglige møder gennem hele uddannelsen,
hvor I kan udveksle erfaringer
• Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og engagerede uddannelsessansvarlige,
der støtter dig igennem hele forløbet
• Mulighed for en studietur til Bruxelles.
I år tilbyder vi fire forskellige stillinger, hvor du kommer i to afdelinger i løbet af dine to år som elev. De afdelinger, du kan blive en del af, er Borgerservice; Ydelse (Jobcenter); Børn og Kultur; Myndighed (Handicap, Socialpsykiatri og Udsatte); Kvalitet, Læring og Trivsel; Økonomi og Løn; Sekretariatet ved Jobcenteret og Teknik og Klima.
Du kan læse mere om de enkelte afdelinger her.
Hvis du har særlig interesse for en eller flere afdelinger, må du gerne skrive det i din ansøgning.
Vi forventer, at du:
• Har interesse og engagement for administration
• Er selvstændig, initiativrig og åben for faglig og personlig udvikling
• Har en positiv indstilling og masser af gå-på-mod
• Er serviceminded, god til at samarbejde og ansvarsbevidst
• Har flair for og generel forståelse for IT, digitalisering, AI og Copilot.
Du skal inden start opfylde overgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i administrationen.
Kravene fremgår her.
Når du søger, skal du vedlægge din dokumentation på alt din tidligere uddannelse og evt. erhvervserfaring.
Har du fået foretaget en realkompetencevurdering, skal du også vedlægge den.
Forventer du at afslutte din uddannelse i sommeren 2025, skal det fremgå af din ansøgning.
Hovedforløbet varer to år, heraf er du på skoleophold på IBC i Kolding eller Aabenraa i 15 uger i alt.
Løn- og ansættelsesforhold
Du får løn i henhold til gældende overenskomst mellem HK-Kommunal og KL for kontorelever.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
De første tre måneder af ansættelsen regnes som prøvetid, hvor vi kan se hinanden an.
Tiltrædelse: 1. september 2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til ovenstående, kan du læse om elevforløbet på vores hjemmeside eller du kan kontakte de respektive uddannelsesansvarlige:
Mette Gildberg Juhl, Borgerservice E-mail: mejl@haderslev.dk, Telefon: 20433063.
Lene Autzen, Børn og Kultur E-mail: lazn@haderslev.dk, Telefon: 21585244.
Lise Hedegaard, Kvalitet, Læring og Trivsel E-mail: liste@haderslev.dk, Telefon: 20517285.
Dorte Jessen, Ydelse (Jobcenteret) E-mail: djes@haderslev.dk, Telefon: 30317351.
På IBC’s hjemmeside kan du læse mere om uddannelsen og indholdet: Offentlig administration - IBC Innovationsfabrikken.
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning med CV og dokumentation for alt relevant uddannelse og evt. udtalelser via ansøgningsknappen senest den 16. februar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 24.-27. februar 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e3d95d09)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Haderslev Kommune, Christian X's Vej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/75c88625-2e93-41a8-bf17-10f80b91221b