Informationssikkerhedskoordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

- med gennemslagskraft og stort drive søges. 

Om stillingen 
Haderslev Kommune søger en ny informationssikkerhedskoordinator, der har gennemslagskraft og brænder for arbejdet med informationssikkerhed.

Som informationssikkerhedskoordinator får du en central rolle i kommunen, da du i det daglige skal være bindeled mellem Informationssikkerhedsudvalget, sekretariatslederne og Informationssikkerhedsteamet, der består af informationssikkerhedskonsulenter i hvert direktørområde samt databeskyttelsesrådgiveren.

Som informationssikkerhedskoordinator vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Udarbejde og sikre overholdelse af politikker og regler for informationssikkerhed og databeskyttelse
  • Implementere og vedligeholde Haderslev Kommunes ISMS
  • Understøtte processer i forhold til risikovurderinger og risikohåndteringsplaner
  • Færdiggøre og sikre test af Cyber-beredskabsplanen
  • Understøtte informationssikkerhedsudvalget i at træffe de rigtige strategiske beslutninger på et oplyst grundlag
  • Opfølgning på informationssikkerhedshændelser og brud på persondatasikkerheden
  • Løbende kompetenceudvikling herunder awareness-strategi og kampagner
  • Rådgive organisationen om informationssikkerhed.

Du skaber struktur og evner at formidle og engagere
Informationssikkerhed er et komplekst område, og det griber ind de daglige rutiner. Både hos medarbejderne, men også på ledelsesniveau – politisk og administrativt. Det er derfor vigtigt, at du har gennemslagskraft og kan stå ved dine beslutninger.

Du har god mulighed for at få succes i jobbet, hvis du kan se dig selv i følgende:

  • Du er god til at koordinere og skabe relationer på alle niveauer i organisationen. Du skal kunne koordinere og drive indsatser, der rammer mange målgrupper
  • Du er proaktiv og har en god forretningsforståelse samt pragmatisk tilgang til problemløsning
  • Du arbejder struktureret og er god til at prioritere
  • Du er selvstændig, initiativtagende og sikrer kvalitet i det leverede arbejde
  • Du formår at formidle kompliceret stof på en enkel måde til personer, som ikke nødvendigvis besidder din tekniske indsigt og viden
  • Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt, når du holder oplæg, udarbejder procedurer, ledelsesrapporter og dagsordenspunkter
  • Du kan skabe overblik over og løbende tilegne dig ny viden indenfor informationssikkerhedsområdet
  • Du kan støtte Informationssikkerhedsudvalget i den bevægelse og udvikling, der er sat på dagsordenen.

Vi forventer, at du har erhvervet kompetencer indenfor informationssikkerhed og en relevant uddannelse eller kommunal erfaring.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en engageret og ambitiøs flok, og får mange kontaktflader internt og eksternt, så vi er mange, der står klar til at tage imod og spille dig god i dit nye job. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med andre konsulenter, der også arbejder på kryds og tværs, og som alle sætter resultater, kvalitet i opgaveløsningen og et godt kollegialt sammenhold i fokus.

  • Et udviklingsorienteret job med opgaver som er højt prioriterede
  • Stor indflydelse på din egen hverdag
  • Flexible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Engagerede kolleger, som værdsætter samarbejde, det gode arbejdsklima, godt humør og en uformel omgangstone.

Du bliver en del af Digitaliseringsteamet, under IT- og Digitalisering. Digitaliseringsteamet består af 6 konsulenter. Afdelingen IT og Digitalisering består samlet af 24 medarbejdere fordelt på 3 teams; Digitaliseringsteamet, IT-Drift og IT-Support. Organisatorisk er afdelingen placeret i Stabene med direkte reference til Kommunaldirektøren. IT og Digitalisering understøtter målene om øget vækst og velfærd, og samarbejder om at finde de bedste digitale løsninger. Haderslev Kommune har netop nedsat en tværgående styregruppe, der også fungerer som Informationssikkerhedsudvalg.

Tiltrædelse
Vi håber, at vi kan byde dig velkommen til første arbejdsdag den 1. august 2023 eller tidligere, hvis det er muligt. Men har du planlagt sommerferie, der konflikter med startdatoen, så finder vi også en løsning på det.

Yderligere oplysninger
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt endelig teamleder for Digitalisering, Anders Juel Sørensen på telefon 20 28 46 37 eller mail: anjus@haderslev.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 21. juni 2023.

Vi forventer at afholde samtaler den 26. juni 2023.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=65cf864c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

IT og Digitalisering, Østergade, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=65cf864c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840172

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet